Papervision3D og Blender i flash

Jeg har leget lidt med den nye alpha (Great White) version af Papervision3D bla i mit arbejde på DR og lidt i min fritid. Jeg er meget imponeret over hvor meget bedre det performer når den for eksempel skal rendere en model med “mange” polygoner. Så jeg satte mig for at prøve at lave et rumfly med textur i blender som kan eksportere til et XML-format som Papervision kan importere.

Her er resultatet:

Collada pluginnet er inkluderet i den nyeste version af blender (2.45), sikkert også i tidligere.Det tog lige et lille stykke tid at finde ud af hvilke indstillinger som passede til Papervision. Her er de eksport indstillinger, jeg fik til at virke bedst:

  • Triangles
  • Use Relative Paths
  • Use UV Image Maps

Mere skal der ikke til. Hvis texturet ikke virker i papervision (lilla wireframe) skal du måske lige tjekke at texture billedfilen ligger hvor den bliver refereret til i XML-filen. Collada indeholder nemlig ikke texturet, men blot en reference til den (på samme måde som HTML).

For at loade Collada filen ind i Papervision, læs denne tutorial.


About this entry